Når billeder offentliggøres på internettet anses det normalt for en behandling af personoplysninger. Billeder af identificerbare personer, vil derfor være oplysninger om personerne.
Når man offentliggør billeder på internettet, skal man leve op til databeskyttelsesretlige regler. Det kommer derfor an på en konkret vurdering, om man kan lovligt offentliggøre et billede eller ej. Den der lægger billedet op (den dataansvarlige), skal i første omgang overveje nøje, om offentliggørelsen af billedet er lovligt.
Når man skal vurdere, om man må offentliggøre billeder med børn og unge lovligt, skal man tænke sig grundigt om og huske på, at børn skal gives en særlig beskyttelse, fordi de oftest er mindre bevidste om de risici og konsekvenser, som kan være forbundet med behandling af personoplysninger.
Når man vurderer, om man kan offentliggøre et billede, vil det variere alt efter, om der er tale om et situationsbillede eller et portrætbillede. De 2 typer billeder kan defineres på følgende måder:
Situationsbilleder er billeder, hvor en aktivitet eller situation er det egentlige formål med billedet.
Det kan for eksempel være gæster til en koncert, fodspillere på en fodboldbane, legende børn i en skolegård eller besøgende i Zoologisk have.
Portrætbilleder er billeder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer.
Situationsbilleder kan man normalt offentliggøres uden, at dem som er på billedet, har givet deres samtykke. Om et situationsbillede kan offentliggøres uden samtykke kommer blandt andet an på karakteren af billedet og i hvilken sammenhæng billedet indgår. Det er afgørende, at dem der er på billedet, ikke vil føle sig udstillet, udnyttet eller krænket, det kunne for eksempel være i forbindelse med markedsføring. Alderen på den/ de personer der fremgår af billedet skal indgå i overvejelsen.
Der er nogle situationsbilleder, som normalt aldrig kan offentliggøres uden samtykke:
· Billeder optaget af ansatte på arbejde i en privat virksomhed eller en offentlig myndighed
· Billeder af kunder i en forretning, i banken, på posthuset m.v.
· Besøgende på en bar, natklub, diskotek eller lignende
Det kræver omvendt normalt samtykke hvis man offentliggør portrætbilleder. Det er begrundet i, at visse mennesker kan føle ubehag ved at have sådanne billeder liggende offentligt, eventuelt sammen med oplysninger med deres navn eller lignende. Derfor er det vigtigt at få lov af den eller de personer, der er på billedet, hvis du ønsker at offentliggøre det.
Hvis en skole for eksempel ønsker at offentliggøre klassebilleder af eleverne på en hjemmeside, må de kun gøre det, hvis skolen har indhentet udtrykkeligt samtykke fra hver enkelt af eleverne.
Hvis personen, der fremgår på billedet, er utilfreds med offentliggørelsen, har personen ret til at gøre indsigelse. Den registrerede skal i så fald oplyse, hvilket billede man ønskes slettet og hvorfor. Hvis den eller de personer, der er på billedet, ikke ønsker at have billedet liggende på internettet, bør det umiddelbart fjernes af den dataansvarlige.
Klage til Datatilsynet
Hvis den ansvarlige ikke vil imødekomme en anmodning om at få slettet billedet, kan der klage til Datatilsynet. Hvis man gør det, så skal der indsendes de argumenter, der er begrundet for ens ønske og det svar, der er kommet retur fra den person, der har offentliggjort billedet.
Skabeloner til samtykke
Vi har udarbejdet nogle skabeloner som måske dækker mere end de fleste har brug for. Vi anbefaler derfor at man sletter nogle af de emner som ikke er relevante. I er også mere end velkommen til, at tage kontakt pr e-mail info@compliance-partners.dk eller telefon.